Tanker i tusinde

Jeg syntes efterhånden at jeg er ved at være på toppen, men prøven kommer i aften og i morgen tidlig. Jeg har stadigvæk "minusfeber" men føler mig ikke syg af det. Min hoste er blevet lidt nemmere at håndtere, men er stadig rigtig, rigtig irriterende. Hvert host må næsten tælle som en mavebøjning, så jeg burde have vaskebræt når det engang holder op ;)

Der er nu blevet taget en beslutning på mit arbejde, og tidspunktet skal bare lige afgøres, men der går forhåbentlig ikke mere end en uges tid. Det er rigtig ØV at det skal være sådan her. Men i sidste ende bliver jeg nødt til at tænke på mit eget helbred. Specielt med hensyn til min rejse om et år, har ikke lyst til at skulle forklare hvorfor jeg ikke var i stand til at tage ansvar for mig selv og min krop. Men vil hellere sige at jeg gjorde det og dermed vise at jeg sagtens kan tage ansvar for mig selv og for andre.

I øjeblikket tænker jeg rigtig meget på, hvad jeg skal præsentere for den familie som nu engang kommer til at skulle have mig boende. Overvejer at lave 2 bøger. Begge med en hel masse billeder i så børnene har noget at kigge på.

Den ene skal være om mig, hvem jeg er, hvornår jeg blev født, hvem min familie er, hvor jeg bor, hvad jeg godt kan lide, hvad jeg ikke så godt kan lide. Billeder med en simpel tekst under hvert på engelsk selvfølgelig, de skal jo helst forstå hvad det hele er. Samtidig vil jeg heller ikke skjule noget for de her børn og deres forældre. Jeg bliver jo ligesom en del af deres familie, en midlertidig bonus datter, så de kiksede skolefotos, de MEGET uheldige tøjvalg, de får lov til at kunne se det hele, i en gennemgang af mit liv indtil nu. Det skal nok blive sjovt at sidde og lave. Den bog vil jeg jo også selv kunne kigge i, når jeg har brug for at mindes, eller bare grine lidt af mig selv :)
Dette er også, hvis mine hostparents selvfølgelig tillader det, en bog der skal ligge fremme til gæsterne af huset, bedsteforældrene, vennepar, børnenes legekammerater, legekammeraternes forældre osv. Så folk ligesom kan se hvem jeg er og hvor det er jeg kommer fra. Indtil videre tror jeg at der på forsiden skal være et billede af mig, over billedet mit navn og så under billedet - "This is my life - take a look" men altså "working title"

Den anden bog skal være om Danmark, men kommer nok til at koncentrere mig mest om mine ynglingssteder. Zoologisk Have, Amalienborg (den kongelige familie), Nyhavn, Langelinie, Tivoli, Den lille Havfrue, Flyvergrillen (hvor jeg arbejdede engang.) Igen med masser af billeder og simpel tekst - men alligevel lidt mere, da denne bog også skal bruges som viden. som fx. at vi har en kongelig familie og en regering. Hvor de har republik og præsident. Børnene vil nok ikke ligge så meget i lige det, men billederne skal nok blive spændende. Har tænkt mig at tage så mange billeder jeg kan selv, resten må lånes fra internettet. Denne bog er ment som gave til familien, det er jo meningen at jeg skal lære deres kultur og de skal lære lidt om min. Jeg syntes selv det er en meget god og simpel gave, som alle forhåbentlig kan få glæde af.

Jeg ved ikke helt hvad der går af mig i øjeblikket, jeg har 40.000 projekter kørende i mit hoved, og det hele skal være nået før jeg rejser. Gaver til alle dem her hjemme, gaver til dem i Amerika. Gaver til dem herhjemme som de skal have mens jeg er derovre. De skal pakkes ind og gøres klar. Bare rolig ikke noget jule-pakke-kaldender-agtigt. Men noget de modtager med et par måneders mellemrum, i starten mindre, men ellers er det spredt.

Fik hurtig en tanke - give alle i familen en kop med mit billede på og give den i julegave! Jeg når seriøst at købe mig fattig, i alle de ting. Men er nok bare bange for at deres savn vil blive større end mit. Selvfølgelig vil jeg savne dem, og jeg vil da også få hjemve. Men jeg har det faktisk ikke så svært med at være hjemmefra. Det vil da helt sikkert blive total mærkeligt ikke at kunne kramme dem og give mine forældre et kys på kinden. Men jeg kan "sorry to say" godt overleve uden. Jeg tror det er dem som har det største problem med jeg rejser. Ikke fordi de ikke støtter mig, men fordi de nok kun har gået og ventet på jeg rejser fra Danmark. Jeg vil gerne ud og opleve ting, være en verdensborger - jeg kan ikke nøjes med lille Danmark og skulle acceptere "kun" at være borger af Danmark. Jeg hører ikke kun til Danmark, jeg føler jeg hører til HELE verden. Alle steder kan være mit hjem, Danmark er mit hjemland, der hvor jeg er født og opvokset, der hvor mine forældre, familie og venner er. Dansk er mit modersmål, men jeg fortrækker engelsk, når jeg går rundt og taler med mig selv foregår det på engelsk. Mange af mine drømme er på engelsk, hvorfor skulle jeg så ikke leve i hele verden, når jeg så godt kan lide det. USA er en oplevelse for livet, det er det 2. sted jeg kommer til at opleve alene og jeg glæder mig og syntes lige nu at et helt år er ulideligt!

Det blev en lang smøre

meget på hjertet - meget i hjernen - meget på bloggen

Syg :(

Er syg. svingende feber, ondt i halsen, øm i hele kroppen, hovedpine og konstant træt. Great! Måtte gå hjem fra arbejde tirsdag, havde så meget kvalme, samtidig var det en rigtig hård dag, hvor bægeret til sidst flød over og jeg endte med at tude, uden egentlig at vide hvorfor på det tidspunkt. Som sagt flød bægeret over, og jeg knækkede. Jeg er på ingen måde stolt af det, og jeg følte lidt at jeg lod mine kollegaer i stikken. Men jeg tror det var en måde min krop viste at det var nok. At jeg ikke skulle presse mig selv yderligere. Har nu været hjemme i 2 dage, og har det helt vildt mærkeligt med det. Er endelig kommet ind i en rytme med at stå "tidligt" op, spise morgenmad, smøre madpakke osv osv.

Skal overveje ting omkring mit arbejde, ting som både har gode og mindre gode sider. Lige meget hvad jeg vælger vil jeg skulle opgive noget, men tilgengæld får jeg noget andet i stedet "though call"  Er meget splittet, men tror at jeg inderst inde har valgt. Men skal bare overbevise mig selv om at det ikke er et nederlag at sige fra. Men en personlig styrke at kunne erkende at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Og at man bare nogle gange har det bedst og føler sig gladest ved en ting, og at man ikke kan være eller behøver at være god til alt. For i sidste ende så ved jeg, at hvis jeg ikke er 100% engageret og glad for det jeg laver (i gennemsnit) vil det gå ud over børnene og det er ikke fair overfor dem.

Men i vil få mere af vide når beslutningen er taget og alt er på plads.

Har forresten fået indbetalt til min lovpakke, ingen vej tilbage.

iPod og første teori time

Jeg har altid været imod iPods, af en eller mærkelig grund er jeg total gammeldags, og vil helst have det gamle som jeg kender til. Men nu har jeg altså taget springet og købt en iPod Nano 6th generation. meget lille sød med touch. Det eneste problem jeg nu har er - jeg SKAL have iTunes på min pc for at kunne ligge mit musik og billeder på - virkelig irriterende! Lige nu er jeg virkelig sur over det, for jeg hader teknik! men det går forhåbentlig over igen, når jeg engang (om lang lang tid) endelig begynder at forstå systemet.... hader "smarte" løsninger som slet ikke er smarte eller logiske!!

Nå næste punkt på dagsordnen, kørekort. havde min første teoritime i dag, og jeg er faktisk begyndt at glæde mig rigtig meget til at komme ordentligt igang :)

alt for nu, sidder stadigvæk og kæmper med min iPod :(

ZOO med Daddy

Har været i Zoologisk have med min far i dag... Noget vi gør en gang imellem, et årskort er altså en god ting... Vi tager bilen derind, stiller den og bruger så et par timer på at kigge på dyrene og snakke omkring det hele...

Samtidig gik det også op for mig at det er noget jeg virkelig kommer til at savne! Selvfølgelig er der nok en zoologisk have eller 2 i staterne, men min far er der ikke.

Igen blev jeg mindet om hvor meget der kan ske på et år. i løbet af det næste år bliver det arktiske område lavet, og skal åbne i juli 2012 - og hvor er jeg i 2012???!!! I hvert fald ikke med min far i zoologisk have :( Det er rigtig trist at tænke på. Det er lige som noget vi har sammen, og vi glæder os begge til at den arktiske ring bliver færdig. Men jeg kommer jo ikke til at se det fra ny af...

Til sidst vil jeg fortælle hvad mit yndlingsdyr er. Flodheste! Jeg ELSKER bare flodheste, det var faktisk en af årsagerne til at vi tog et smut i zoo idag. Der er ikke bare kommet en - men hele to! Flodheste unger i januar, og dem skulle jeg bare ind og se, mens de stadig er flodheste agtige små. men her er de :)

KÆMPE KÆRLIGE FLODHESTE HILSNER :)

Hvem er jeg??

Er gået lidt blog-amok, alt er bare så nyt og spændende! Mange kender det sikkert når man kaster sig ud i et nyt projekt, man kan ikke lade vær' med at give fuld skrue fra start og så kommer der som altid perioder hvor man bare ikke orker at skrive tankerne ned. Men jeg vil gøre mit bedste på at opdatere jævnligt og fortælle hvad der sker i mit liv, her i forberedelsen(ventetiden!), lige op til, under og efter mit ophold. Hvis der går lidt for lang tid imellem, ifølge jer. Så skriv en lille kommentar eller smid en mail, så skal jeg nok få benene på nakken ;)

Nå tilbage til overskriften, Hvem er jeg??? *tomt inde i mit hoved* Det er der sikkert mange definitioner på :P
Til dags dato er jeg 19 år. Jeg bor sammen med mine to forældre, jeg har en storebror som flyttede hjemmefra for nogle år siden. Jeg bor på Danmarks bedste ø Amager! Jeg blev student i sommers, fra HF med et flot gennemsnit. Har haft en god barndom hjemme, mens folkeskolen var en hård tid. I dag arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en integreret institution med børnehave og vuggestue. Jeg startede som tilkalde vikar i november 2010 i vuggestuen. Jeg blev tilbudt et 13 måneders vikariat i børnehavedelen fra 1 jan 2011, hvilket jeg ikke kunne sige nej til. Mit vikariat ender 1 feb 2012 og vil så gerne rejse i midten/slutningen af februar 2012.  Det er et skønt sted jeg er, med masser af dejlige børn som til tider udfordrer, men det er jo bare en erfaring jeg kan bruge senere hen :)


I forhold til mange andre au pairs har jeg prøvet at være væk fra mor og far før. I sommeren 2007 var jeg 3 uger i England på sprogrejse. Denne rejse burde have været mere voksenpræget, men af en eller anden grund var de der voksne der ikke lige når man skulle bruge dem eller ej. Så hvad gør man som 16 årig i et fremmed land, første gang uden mor og far. Simpelt - man bliver utrolig ansvarlig, selvstændig og voksen. Utroligt hvad bare 3 uger kan gøre, når man tænker på at man skal være væk et helt år, på et helt andet kontinent! Wauw mine forældre får jordens største chok, når jeg træder ud af skydedørene i lufthavnen efter mit ophold. 


Men jeg er altså en helt almindelig *host host* pige, boet på amager siden jeg var et par dage gammel, 2 folkeskoler, en 10. klasse, HF, 30/33-timers job om ugen. God familie og rigtig gode venner som støtter mine beslutninger. Jeg er en pige med ben i næsen, kreativ, nede på jorden, elsker kjoler og høje hæle. Er mere til hjemmehygge og varm kakao end den vilde bytur med alkohol. Det lyder næsten som en dating profil!! 


Begynder på mit kørekort på  mandag (21/2) og er faktisk okay fattet... Lige nu. Rædsler om at dumpe og køre folk ned, skal nok nå til min krop i løbet af de næste par dage.

All for now

Hvorfor en blog og hvorfor au pair?

Tja, for at være helt ærlig. Så skriver jeg faktisk denne blog, i håb om at få skrevet mine tanker og erfaringer ned. Jeg har valgt at blive Au Pair i USA, med afrejse i februar 2012. Nu er der sikkert mange der tænker "WHAT! det er jo først om et helt år!" Men sandheden er, at et år går hurtigt, meget kan ske på et år, man er i konstant udvikling, og jeg kan nå at få kolde fødder et utal af gange.

Derfor er denne blog ligeså meget et værktøj til mig selv, som skal minde mig om hvorfor jeg vælger at rejse væk fra alt jeg kender i minimum et helt år, og så endda vælger noget så langt væk som USA. Jeg har selv prøvet at finde andre blogs hvor jeg har muligheden for at følge andre au pairs og læse deres erfaringer og tanker. Men mange glemmer at opdaterer, hvilket er synd, da jeg meget gerne ville følge lidt med i hvordan det hele er og hvordan det foregår "over there" Jeg har dog fundet to, som jeg læser hver dag, for ikke at gå glip af noget :) Sådan er jeg :) Disse 2 kan ses under min fulde profil, men her er også deres link. http://frausatildanmark.blogspot.com/ og http://maibrittiseattle.blogspot.com/ . Jeg kender ikke disse to danske piger, men hungrer efter information og virkelige historier. For folk som er interesseret er disse 2 blogs glimrende eksempler.

Det er bl.a. også en af grundene til jeg opretter denne blog. Jeg vil tage andre (danske) au pairs med på min rejse. Ikke kun selve opholdet, men også den rejse som faktisk er begyndt allerede når man har taget beslutningen om at tage afsted.

Det er jo ikke bare en lille ferierejse man tager på. Man tager alene afsted til et fremmed land, med fremmede mennesker, en fremmed kultur, man skal arbejde, tage sig af børnene og huset, man skal lære at ikke alle taler dit sprog og din kultur og man bliver derfor nødt til at indordne sig under de forhold man nu engang lander i. For mange vil det være første gang de rejser alene, og en afsked med mor og far i lufthavnen vil med sikkerhed gøre ondt. Man skal undvære sin "gamle" familie og starte en "ny" familie op med sin værtfamilie.

Man efterlader de trygge rammer og springer ud i livet og ud i verden. Nye venskaber, relationer, livssyn og opfattelse opstår. Man får en livslang erfaring som ALDRIG vil kunne måles i kroner, ører eller boglig uddannelse. Man får en oplevelse for livet, noget som vil ændre en selv, og noget så værdifuldt og unikt så andre vil misunde os, fordi de ikke selv tog springet. At kunne skrive "1 år som au pair i USA" på sit CV, er noget som viser modenhed, ansvarlighed, selvstændighed, tilpasningsevne, og det viser en som ikke er bange for udfordringer og modgang. For specielt de to sidste ting er noget man vil blive mødt af som au pair. Og kan man komme over det, så har man noget - som ikke mange har.

Mere om hvem jeg er i næste indlæg