Jeg syntes efterhånden at jeg er ved at være på toppen, men prøven kommer i aften og i morgen tidlig. Jeg har stadigvæk "minusfeber" men føler mig ikke syg af det. Min hoste er blevet lidt nemmere at håndtere, men er stadig rigtig, rigtig irriterende. Hvert host må næsten tælle som en mavebøjning, så jeg burde have vaskebræt når det engang holder op ;)
Der er nu blevet taget en beslutning på mit arbejde, og tidspunktet skal bare lige afgøres, men der går forhåbentlig ikke mere end en uges tid. Det er rigtig ØV at det skal være sådan her. Men i sidste ende bliver jeg nødt til at tænke på mit eget helbred. Specielt med hensyn til min rejse om et år, har ikke lyst til at skulle forklare hvorfor jeg ikke var i stand til at tage ansvar for mig selv og min krop. Men vil hellere sige at jeg gjorde det og dermed vise at jeg sagtens kan tage ansvar for mig selv og for andre.
I øjeblikket tænker jeg rigtig meget på, hvad jeg skal præsentere for den familie som nu engang kommer til at skulle have mig boende. Overvejer at lave 2 bøger. Begge med en hel masse billeder i så børnene har noget at kigge på.
Den ene skal være om mig, hvem jeg er, hvornår jeg blev født, hvem min familie er, hvor jeg bor, hvad jeg godt kan lide, hvad jeg ikke så godt kan lide. Billeder med en simpel tekst under hvert på engelsk selvfølgelig, de skal jo helst forstå hvad det hele er. Samtidig vil jeg heller ikke skjule noget for de her børn og deres forældre. Jeg bliver jo ligesom en del af deres familie, en midlertidig bonus datter, så de kiksede skolefotos, de MEGET uheldige tøjvalg, de får lov til at kunne se det hele, i en gennemgang af mit liv indtil nu. Det skal nok blive sjovt at sidde og lave. Den bog vil jeg jo også selv kunne kigge i, når jeg har brug for at mindes, eller bare grine lidt af mig selv :)
Dette er også, hvis mine hostparents selvfølgelig tillader det, en bog der skal ligge fremme til gæsterne af huset, bedsteforældrene, vennepar, børnenes legekammerater, legekammeraternes forældre osv. Så folk ligesom kan se hvem jeg er og hvor det er jeg kommer fra. Indtil videre tror jeg at der på forsiden skal være et billede af mig, over billedet mit navn og så under billedet - "This is my life - take a look" men altså "working title"
Den anden bog skal være om Danmark, men kommer nok til at koncentrere mig mest om mine ynglingssteder. Zoologisk Have, Amalienborg (den kongelige familie), Nyhavn, Langelinie, Tivoli, Den lille Havfrue, Flyvergrillen (hvor jeg arbejdede engang.) Igen med masser af billeder og simpel tekst - men alligevel lidt mere, da denne bog også skal bruges som viden. som fx. at vi har en kongelig familie og en regering. Hvor de har republik og præsident. Børnene vil nok ikke ligge så meget i lige det, men billederne skal nok blive spændende. Har tænkt mig at tage så mange billeder jeg kan selv, resten må lånes fra internettet. Denne bog er ment som gave til familien, det er jo meningen at jeg skal lære deres kultur og de skal lære lidt om min. Jeg syntes selv det er en meget god og simpel gave, som alle forhåbentlig kan få glæde af.
Jeg ved ikke helt hvad der går af mig i øjeblikket, jeg har 40.000 projekter kørende i mit hoved, og det hele skal være nået før jeg rejser. Gaver til alle dem her hjemme, gaver til dem i Amerika. Gaver til dem herhjemme som de skal have mens jeg er derovre. De skal pakkes ind og gøres klar. Bare rolig ikke noget jule-pakke-kaldender-agtigt. Men noget de modtager med et par måneders mellemrum, i starten mindre, men ellers er det spredt.
Fik hurtig en tanke - give alle i familen en kop med mit billede på og give den i julegave! Jeg når seriøst at købe mig fattig, i alle de ting. Men er nok bare bange for at deres savn vil blive større end mit. Selvfølgelig vil jeg savne dem, og jeg vil da også få hjemve. Men jeg har det faktisk ikke så svært med at være hjemmefra. Det vil da helt sikkert blive total mærkeligt ikke at kunne kramme dem og give mine forældre et kys på kinden. Men jeg kan "sorry to say" godt overleve uden. Jeg tror det er dem som har det største problem med jeg rejser. Ikke fordi de ikke støtter mig, men fordi de nok kun har gået og ventet på jeg rejser fra Danmark. Jeg vil gerne ud og opleve ting, være en verdensborger - jeg kan ikke nøjes med lille Danmark og skulle acceptere "kun" at være borger af Danmark. Jeg hører ikke kun til Danmark, jeg føler jeg hører til HELE verden. Alle steder kan være mit hjem, Danmark er mit hjemland, der hvor jeg er født og opvokset, der hvor mine forældre, familie og venner er. Dansk er mit modersmål, men jeg fortrækker engelsk, når jeg går rundt og taler med mig selv foregår det på engelsk. Mange af mine drømme er på engelsk, hvorfor skulle jeg så ikke leve i hele verden, når jeg så godt kan lide det. USA er en oplevelse for livet, det er det 2. sted jeg kommer til at opleve alene og jeg glæder mig og syntes lige nu at et helt år er ulideligt!
Det blev en lang smøre
meget på hjertet - meget i hjernen - meget på bloggen
No comments:
Post a Comment