Er syg. svingende feber, ondt i halsen, øm i hele kroppen, hovedpine og konstant træt. Great! Måtte gå hjem fra arbejde tirsdag, havde så meget kvalme, samtidig var det en rigtig hård dag, hvor bægeret til sidst flød over og jeg endte med at tude, uden egentlig at vide hvorfor på det tidspunkt. Som sagt flød bægeret over, og jeg knækkede. Jeg er på ingen måde stolt af det, og jeg følte lidt at jeg lod mine kollegaer i stikken. Men jeg tror det var en måde min krop viste at det var nok. At jeg ikke skulle presse mig selv yderligere. Har nu været hjemme i 2 dage, og har det helt vildt mærkeligt med det. Er endelig kommet ind i en rytme med at stå "tidligt" op, spise morgenmad, smøre madpakke osv osv.
Skal overveje ting omkring mit arbejde, ting som både har gode og mindre gode sider. Lige meget hvad jeg vælger vil jeg skulle opgive noget, men tilgengæld får jeg noget andet i stedet "though call" Er meget splittet, men tror at jeg inderst inde har valgt. Men skal bare overbevise mig selv om at det ikke er et nederlag at sige fra. Men en personlig styrke at kunne erkende at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Og at man bare nogle gange har det bedst og føler sig gladest ved en ting, og at man ikke kan være eller behøver at være god til alt. For i sidste ende så ved jeg, at hvis jeg ikke er 100% engageret og glad for det jeg laver (i gennemsnit) vil det gå ud over børnene og det er ikke fair overfor dem.
Men i vil få mere af vide når beslutningen er taget og alt er på plads.
Har forresten fået indbetalt til min lovpakke, ingen vej tilbage.
No comments:
Post a Comment