And the little secret is

 Mandag den 2 maj:

Puha, fik talt med min kørelærer I sidste uge, jeg syntes ikke det er særlig fedt at skulle vente helt til den 25 maj med min teoriprøve, bare fordi den skal afholdes I Hillerød pga. det nye test system. Han spurgte mig om det var OK hvis det blev den ”almene” teoriprøve i valby. (Den ”gamle” prøve med papir, blyant og ventetid) Selvfølgelig ville det være federe hvis det kunne være computer testen, men jeg er jo fuldkommen ligeglad. Gider bare ikke vente helt til den 25. Så jeg fik en besked at jeg skal op i morgen i Valby. Jeg er SÅ nervøs, og dem som kender mig ved hvordan jeg har det med prøver og eksamener.

Jeg hader det! Det er så irriterende at blive testet i noget man faktisk ved man kan. Men rammer man på en dårlig dag og klappen går ned, så dumper man.

Jeg har ALDRIG dumpet noget før, og jeg har virkelig ikke lyst til at dumpe noget overhoved.

Tirsdag den 3 maj:

Morgen: Jeg har det virkelig dårligt, mine havregryn har svært ved at blive indtaget, er så nervøs for at jeg ikke finder vej, farer vild og ikke når prøven. Men jeg har nogle rigtig søde kollegaer og en dejlig far som giver meget detaljerede oplysninger om hvor jeg skal hen og hvilken vej jeg skal gå : ) Tusind tak!

Formiddag: JEG HAR BESTÅET MIN TEORIPRØVE! Det sjoveste er at; da jeg går ud af lokalet tænker jeg ”tre fejl” og har faktisk en rigtig god fornemmelse. Ventetiden er ulidelig! Der var et lastbil hold oppe samtidig med mig. En prøve har 25 spørgsmål, en af dem har fået 23 fejl! F*** jeg vil ikke møde ham ude i trafikken!

Vores sagkyndige kommer ud, råber vores navn, giver os vores papirer med et papir indlagt med tallet som angiver fejl. Max fem fejl – jeg havde tre! Er så lettet!

Onsdag den 4 maj:

Har lige kørt en køretime, min kørelærer tjekkede mit pair med fejl nummer og angivelse i hvilket billede-emne. Derudover ser han prøve nummeret og siger: ”Du er godt klar over at det er en af de sværeste prøver de har, det er den prøve hvor de dumper hele eller halve hold. 3 fejl – det skal du fandme være stolt af”

Sandt eller ej, så blev jeg lige 3 meter højere!

Min kørelærer smider sin kalender i skødet på mig, ved slutningen af timen. Og jeg tænker bare: ”hvad fanden skal jeg med din kalender!?” han peger og siger: ” læs højt”

Mie, køreprøve, fredag den 27 maj 2011 klokken 11.00 fra toftegårdsplads.” F*** F*** F***”

Er rigtig meget i tvivl om jeg er klar. Men ved også at han ikke ville booke prøve før jeg er så klar som man overhoved kan blive. ”Du skal nok blive klar, det er ikke noget problem” GREAT!

Torsdag den 26 maj:

Jeg var ved at køre en ned i går. Blind vinkel og jeg skal til praktisk prøve i morgen! Jeg panikker allerede nu, tænk hvis jeg dumper.

Her siger de fleste ”Jamen så tager du den bare igen, ikke noget problem” Søde tanker, men jeg MÅ bare ikke dumpe, det er total uacceptabelt i min verden. Forventningerne fra mig selv er så høje og jeg vil det så meget at dumpe ville få mig til at gå ned med flaget.  Jeg ved jeg kommer til at få en søvnløs nat, det kommer til at regne i morgen, bare tanken om at dumpe får mit hjerte og mave til at krympe sig. Det må ikke ske.

DERFOR HAR DET VÆRET EN HEMMELIGHED

Mange vil sikkert sige at det har været total fjollet at jeg har holdt det hele skjult. Men denne gang ville jeg prøve at se om jeg kunne holde mine nerver og mine forventninger nogenlunde i ro. Jeg har altid og vil altid ligge rigtig meget pres på mig selv, sådan er jeg! Men jeg har også tit oplevet at jeg bliver dobbelt så nervøs og mine forventninger bliver dobbelt så store hvis folk bliver ved med at spørge: ”hvordan går det” (hvordan tror du selv?!) ”klare du den?” (Ligner jeg en der er ved at falde om – sikkert ) ”er du nervøs” (ville du ikke være det?) ”der er ingen grund til at være nervøs” (LUK) ”held og lykke” (skyd mig!) Jeg ved udmærket godt at folk gør det fordi de holder af mig, og jeg sætter pris på deres omsorg, men presset bliver bare for stort til mig. Bliver presset for stort, fejler jeg.

Tag fx min engelsk eksamen på HF, mit bedste fag, det sprog jeg kan tale flydende, min sidste eksamen, den karakter som skal stå i min hue.

Jeg fejlede, jeg talte ikke flydende, jeg lavede alle nybegynder fejl og jeg fik kun 7. Jeg har været vant til at få 12. Der skulle have stået 12 i den hue, det gør der ikke og det piner mig.

Presset blev så stort, min egne forventninger, andres forventninger (selvom de siger at de bare forventer at jeg gør mit bedste. Så blev de skuffede da jeg kun fik 7. De vil aldrig indrømme det, men det blev de)

Min mor sagde ”din mund smilede, men det gjorde dine øjne ikke” jeg var omsidder færdig med min HF men var bare ikke glad, jeg kunne gøre det bedre.

Jeg forventede så meget og lagde så stort et pres på mig selv, og når det så ikke lykkedes, så er det bare en fiasko.

Så denne gang vil jeg hellere kunne skrive, YES jeg har fået mit kørekort og alle vil sige tillykke hvor er det sejt gået. Når folk ved man skal til prøve og man dumper bliver alle sådan lidt, nårh, ja, det var ærgerligt, bedre held næste gang. Folks skuffelse gider jeg bare ikke. Mange syntes sikkert stadigvæk at det er fuldkommen sygt. Men det har været min beslutning og jeg undskylder for at have løjet og omgås sandheden. Jeg håber folk kan tilgive J

Nu vil jeg ”gå i seng” jeg er træt, har 40.000 ting at tænke på. Og det her bliver først udgivet når jeg har fået mit kørekort, om jeg så består eller ej i morgen.

Fredag den 27 maj:

Morgen: Har sovet forfærdeligt. Har drømt de sygeste drømme og har bare en så dårlig fornemmelse. Der er 1000 ting jeg skal huske på mens jeg kører. Orientering! Lukke af for cyklister, vigepligt, husk at give tegn, drej nu din krop og tjek den blinde vinkel, husk alle skilte, kig langt fremad, vis hensyn, kør pænt, husk tekniske spørgsmål, når du køre ned ad en ensrettet vej og skal til venstre – så skal du placerer dig i venstre side inden du drejer! Jeg får stress!

Formiddag: JEG ER BESTÅET – med kommentaren ”helt fint, ingen problemer”  ramte godt nok kantstenen 3 gange under paralel parkering, var ved at køre overfor rødt – men jeg nåede og stoppe!

Jeg ubeskrivelig lettet, sagkyndige var så sød. Så den der med at alle sagkyndige er sure gamle mænd – den kan i godt pakke sammen.  


Sen aften: Har nu kørt tre gange, først en tur alene rundt om blokken, derefter på tanken og så overraskede jeg mormor og morfar i lufthavnen. Da min bror jeg ville hente dem, med mig bag rattet. De blev rigtig glade og da vi havde sat dem af og hjulpet dem op med tingene kørte min bror og jeg i ca. en halv time ude i dragør, i fuldkommen mørke. scary. Men også noget jeg bare skal vende mig til. Det har været den fedeste dag. og jeg glæder mig til at fortælle hele verden at jeg har fået kørekort!