March 27, 2011

Søndag, kørsel og havearbejde

Det har faktisk været en helt fantastisk dag. Og den er stadigvæk ikke ovre.

Morgenen startede ganske blidt. Min alarm vækkede mig klokken 9, og bare tanken om at klokken faktisk kun var 8, var total nedslående! hader skiftet fra vinter til sommer. Her får vi taget en time men til gengæld får vi en time i den anden ende... Skulle ud og køre klokken 11. Så kom i tøjet tog mig et krus te, hvorefter jeg opdagede  at jeg havde over en time til jeg skulle køre - det er altid lækkert bare at kunne have massere af tid til det hele.

Kørsel gik godt, dog var der en helvedes masse kø kørsel pga. vejarbejde. Ret irriterende, men lærte min kobling at kende. Det sjove ved at køre med min kørelærer er: at han både har kørt med min bror og med min fætter. Og pludselig får man nogle ting at vide, som de ikke selv har turde sige! I dag fik jeg bonus info på fætter, jeg vil ikke gøre ham til midtpunkt i min blog, men han bliver mobbet!

Vejret er så skide fantastisk, så besluttede at få rykket jordbær planterne over i deres nye bede. Dette er dog en større opgave efter vi har haft forsømt dem min. 1 år. Men nu blev de forkælet. Ny jord, til at vokse i, mere plads mellem hinanden, og så er det de stærke planter der overlever sorteringen. Har nu 2 bede med 12 jordbær planter i hver. i alt 24 jordbær planter. 18 af den "gamle" slags og 6 af de "nye" fra sidste år. alle de andre er blevet plantet omme ved mine hindbær. De giver et fantastisk bunddække, hvilket resultere i mindre ukrudt - det kan vi jo godt lide. Og så er det dejligt med nogle ekstra bær, hvis fuglene kan lade nogle være. Vi har dog net over de 2 andre hovedbede, så dem får de altså ikke lov til at smage på. Der er det kun bænkebidderne jeg er uvenner med.

Alt i alt så der kommer til at være fantastisk mange jordbær til sommer. Og det er bare vidunderligt! Elsker at se noget fra starten af. Og til sidst nyde smagen af det hårde arbejde man ligger i det i løbet af en sæson.

En fantastisk søndag og god afslutning på ugen. Nu glæder jeg mig til at have tidlig dag på arbejdet i morgen

No comments:

Post a Comment